Spørgsmål og svar
Gør det ondt at blive kiropraktisk behandlet?
Behandling hos en kiropraktor er for det meste smertefri og - i modsætning til, hvad mange tror - aldeles udramatisk.
Kan en kiropraktor behandle alle led i kroppen eller kun ryggen?
Ja, vi kan behandle alle led i kroppen. Faktisk er det meget vigtigt, at alle led bevæger sig frit. Vi behandler mange med problemer i for eksempel hænder, fødder, albuer og knæ. Skaderne kan være sket som sportsskader eller almindelige hverdagspåvirkninger.
Behøver man lægehenvisning til kiropraktor?
Svaret er kort: nej det gør man ikke.
Hvad er forskellen på en kiropraktor og en fysioterapeut?
Kiropraktoren er den eneste primærbehandler i sundhedssektoren som er specielt uddannet i at diagnosticere (at kunne finde ud af, hvad patienten fejler) i behandling af muskler og led. En primærbehandler kan man henvende sig til uden henvisning fra en læge, ligesom du også kan ved f.eks en tandlæge. En fysioterapeut er ikke uddannet diagnostiker, og det kræver derfor lægehenvisning at blive behandlet hos en fysioterapeut. Fysioterapeuten behandler således efter lægens anvisninger.
Hvad er det der laver ”kliklyden” når man får en behandling?
Den kiropraktiske behandling ledsages ofte af en lille ”knæk lyd”. Kort fortalt skyldes denne lyd, at der kommer undertryk i ledvæsken, ligesom når du åbner en sodavand og det siger ”pfft”.
Kan man være for ung eller for gammel til kiropraktisk behandling?
Nej, den yngste, vi har behandlet, var 2 dage gammel og den ældste 92 år, så der er ingen grænser!
Kan kiropraktisk behandling forebygge slid?
Ja! Når et led låser og ikke bevæger sig optimalt, kan der på sigt opstå slid i leddene, da de bruges anderledes end de er bygget til. Ved kiropraktisk behandling normaliseres leddenes og dermed nervernes og musklernes funktionsevne, så man bliver fri for de problemer, der generer eller gør ondt. Derved forebygger man slid.
Hvad er en ledlåsning?
Når nogle hvirvler i rygsøjlen ikke bevæger sig optimalt i forhold til hinanden, er der opstået det, der kaldes en ledlåsning. Dette påvirker og irriterer de omkringliggende nerver og muskler med ubehag og eventuelt smerte til følge.
Hvordan opstår ledlåsninger?
Der er tre grunde til, at man får ledlåsninger, en fysisk, en mental og en kemisk. Fysiske grunde kan være fald, biluheld, sportsskader, mangel på motion, forløftninger, gentaget eller ensidigt arbejde, gigt eller dårlig holdning. Mental stress som for eksempel vrede, frygt eller for stor belastning på arbejdet eller privat er også årsager til låsninger. Sidst kan alkohol, forurening, stoffer, rygning, forkert eller mangelfuld diæt være kemiske årsager til ledlåsninger. Alt sammen faktorer der kan give låsninger, som påvirker rygsøjlen og dermed nervesystemet.
Er det sikkert at behandle folk med hypermobile led?
Ja! Når der behandles kiropraktisk, er det kun de led, hvor der er nedsat bevægelighed, man behandler. På denne måde øger man ikke hypermobiliteten, som nogle tror. Man sørger derimod for, at det pågældende låste led kommer til at fungere, som det skal. Faktisk har mange mennesker med hypermobile led oftere brug for en behandling, da f.eks tendensen til at vrikke om på foden kan være større.
Kan sportsskader behandles af en kiropraktor?
Ja! Når man dyrker sport, især kontaktsport, men også sportsgrene som tennis, badminton, fitness og løb sker der til tider en uventet belastning af leddene i især arme og ben. Vrikker man for eksempel om på en fod, er det vigtigt at få leddene i foden undersøgt hos en kiropraktor, da en låst fod ikke blot kan gøre skade i foden men også længere op i knæ, hofte og ryg. Har man altså velfungerende led, vil man også kunne præstere mere i sin sportsgren og være stærkere.
Kan kiropraktik afhjælpe mine brystsmerter og vejrtrækningsproblemer?
Ja, fordi disse gener kan stamme fra låsninger i hvirvlerne i brystryggen. Hvis man er låst i brystryggen og hvis nerverne her bliver påvirket, kan de nerver, som løber frem langs ribbenene og til brystet, give symptomer. Man kan altså døje med smerter frem til brystregionen eller have problemer med at trække vejret normalt. I disse tilfælde tror mange fejlagtigt, at der er hjerteproblemer eller, at de er ved at udvikle en luftvejssygdom som f.eks astma. I stedet drejer det sig blot om nedsat bevægelighed i leddene i brystryggen.
Kiropraktisk behandling ...
Den første behandling ...
Rådgivning ...